Center for Human Animal Psychology

Policy

Kvalitetssikring

Mange af de organisationer, forskningsgrupper, uddannelsestiltag osv. verden over, som arbejder målrettet med menneske-dyr-interaktion med henblik på fremme af menneskers sundhed eller trivsel, er tilknyttet paraplysammenslutningen IAHAIO (International Association of Human Animal Interaction Organisations). IAHAIO afholder konferencer og symposier, søger politisk indflydelse og udarbejder såkaldte hvidbøger om fx begrebsapparat og ”best practice”.

Hvidbogen om definitioner søger at etablere fælles begrebsapparat og kvalitetskriterier. Definitionerne bygger videre på distinktioner, der oprindelig blev foreslået af Delta Society (nu Pet Partners); justeringer og kriterier er baseret på diskussioner igennem flere år af arbejdsgrupper med repræsentanter for flere lande og interesseorganisationer. Den blev godkendt af IAHAIO’s bestyrelse i 2014 og opdateret i 2018.

IAHAIO’s definitioner af dyreassisteret intervention kan resumeres som følger:

  • Dyreassisteret intervention (på engelsk: Animal Assisted Intervention, AAI) er samlebegreb for målrettet inddragelse af menneske-dyr-interaktion i fremme af menneskers sundhed, trivsel eller læring. AAI udøves af mennesker med viden om de involverede mennesker og dyr (IAHAIO, 2014, p. 3).
  • Dyreassisteret terapi (på engelsk: Animal Assisted Therapy, AAT) søger at fremme modtagerens fysiske, kognitive, adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle funktion. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og fremskridt dokumenteres professionelt (beskrives og måles). Interventionen udøves eller ledes af en person med formel uddannelse i det sundhedsfag, som interventionen knytter sig til (ibid.) I Danmark kan det typisk være ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. 
  • Dyreassisteret pædagogik (på engelsk: Animal Assisted Education/Pedagogy, AAE) søger at fremme akademiske færdigheder, kognitiv udvikling og/eller prosocial adfærd. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og elevens fremskridt vurderes og dokumenteres. Interventionen udøves eller ledes af en person med pædagogisk faguddannelse. I Danmark kan det typisk være skolelærere, speciallærere eller pædagoger. Læsehunde regnes til dette område. (se Hansen & Torpe, 2017).
  • Dyreassisterede aktiviteter (på engelsk: Animal Assisted Activities, AAA) har til formål at adsprede/underholde, motivere, bringe trøst eller lignende. Det er planlagte, men uformelle aktiviteter målrettet dette. Der kræves ikke en faglig uddannelse, men menneske-dyr-teamet skal være vurderet, forberedt med introduktion og lidt træning til opgaven, og godkendt. Besøgshunde på plejehjem regnes til dette område (ibid.), og i Danmark følger Trygfondens besøgshunde IAHAIO’s retningslinjer.
  • Dyreassisteret coaching blev ved opdatering hos IAHAIO i 2018 nævnt som en fjerde variant. Vi ved ikke så meget om den endnu.

Kvalitetskriterierne indeholder således målrettethed og professionalisme. Desuden indeholder de udførlige retningslinjer (”best practice” anvisninger) for varetagelse af velfærd hos servicedyr, dyr der indgår i dyreassisterede interventioner, og de mennesker, der kommer i kontakt med dem.

Vedrørende sikring af menneskenes velfærd nævnes bl.a.:

  • Der skal tages foranstaltninger til at minimere risici for modtageren, fx mikro-organismer, der kan smitte mellem hund og menneske.
  • Dyrets fører skal have viden om modtagerens særlige behov og modtage træning i at agere i netop denne kontekst.
  • Menneskers forskellighed skal respekteres. Der kan være kulturelle, personlige og andre grunde til ikke at ønske interaktion med dyr.

Vedrørende sikring af dyrets velfærd næves bl.a.:

  • Dyret skal tilhøre en domesticeret dyreart (hest, hund, kat osv.), føle sig tilpas med de krævede opgaver samt være velsocialiseret og trænet med humane metoder (typisk belønningsbaseret). Ikke-domesticerede dyrearter (fx delfiner) må ikke anvendes som interventions- eller servicedyr, da man hverken kan garantere tilstrækkelig velfærd for dyret eller sikkerhed for klienten.
  • Dyrets helbred, temperament og adfærd skal være godkendt af relevante eksperter, og disse evalueringer skal følges op regelmæssigt.
  • Den, der håndterer dyret (såvel som fagpersonen, hvis det ikke er samme person), skal have lært at vurdere dyrets velfærd og kunne opdage tegn på mistrivsel og pres. Professionelle skal have taget kurser i både dyreadfærd generelt, artsspecifik dyreadfærd og dyr-menneske-interaktion.
  • De professionelle skal kende dyrets grænser og sikre, at de respekteres.

Ovenstående er alle interventioner, hvor en ekvipage – dvs. et dyr og et menneske, typisk dets ejer – tilbyder interventioner til forskellige mennesker med behov. I modsætning til dette er assistancehunde (servicehunde) hunde, som først trænes, og derefter overlades til at leve med en enkelt bruger – døgnet rundt. Her skal hensynet til dyrs og menneskers velfærd tænkes ind flere steder i processen (kvalificeret udvælgelse af modtagere og hunde, den oprindelige træning, opfølgningstræning med hund og slutbruger, hvem er backup-person, hvis brugeren ikke kan tage sig af hunden osv.). Den internationale paraplyorganisation på dette område er ”Assistance Dogs Europe/International”, som certificerer organisationer, der opfylder principper for god praksis. Grundsynet i ADE/I flugter i øvrigt med de kriterier, der ses hos IAHAIO.

I forhold til at sikre både mennesker i sårbare positioner velfærd samt dyrs er det således nødvendigt med en kvalitetssikring af området. Som tilbud må man certificeres for at leve op til kvalitetskrav på området og derpå må der løbende føres tilsyn med disse tilbud. En sådan certificering må inkludere kompetenceudvikling indenfor menneske-dyr interaktion – herunder også viden om både mennesker og dyr.  De, der statsligt forestår kvalitetssikringen (og certificering) bør have viden om dyr – dvs. dyrlæger med viden om dyrs helbred, men denne viden må kombineres med viden fra certificerede adfærdsrådgivere, der har viden om dyrs adfærd og sprog for at sikre dyrevelfærd. Viden om mennesker må således ej heller alene indhentes fra et lægevidenskabeligt perspektiv, men suppleres af et psykologisk og pædagogisk perspektiv, der ser bredere på mennesket i dets kontekst – herunder også viden om dyr-menneske interaktioner.

Referencer:

Hansen, T. (2018). Dyreassisteret rehabilitering. I C. Glintborg (Red.), Rehabiliteringspsykologi – en introduktion i teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag.
International Association of Human-Animal Interaction Organizations (IAHAIO)
Assistance Dogs International (ADI)